Vorgod-Barde Portalen
  • Forside
    • Portalen
    • Genbrugen/købmand
    • Attraktiv Landsby
    • Multibanen
    • Begivenheder og billedgalleri
    • Nyttige links
    • Offentlige byggegrunde
    • Vorgod-Barde facebook
  • Kalender
  • Borgerforening
    • Borgerforening
    • Kano og kajak
    • Bestyrelse/udvalg
      • Wavy Banner
    • Teltudlejning VBB
    • Medlemsskab
    • Begivenheder og billed gallerier
  • Hallen
  • Motion og fritid
    • Vorgod-Barde Motion og Fritid
    • Disc Golf Vest
    • Vorgod Skakklub
  • Institutioner
    • Institutioner
    • Lægehuset i Vorgod
    • Vorgod Ældrecenter
    • Kirke og samfund
    • Vorgod Forsamlingshus
    • Herborg Friskole
  • Erhverv
  • Turisme
    • Lejrpladser og turforslag
    • Videbæk Egnsmuseum
  • Info
    • Giv kommunen et praj
    • FAQ
    • Om os
    • Kontakt
    • Cookie og persondata politik
  • Forside
  • /
  • Begivenheder og billed gallerier
  • /
  • Generalforsamling 2015

Generalforsamling 2015

Formandens beretning 2014

2014 blev en noget mere udfordrende år end forventet for  VBB!
3 projekter har fyldt særlig meget gennem året, julebelysning, Grønne projekter og Plejehjemssagen.
 
Julebelysningen blev iværksat med det formål at få indsamlet 200.000,- og få sat lys op på alle master mellem Hovedvejen og Egerisvej. Indsamlingen endte med ca. 85.000 og 20 opsatser med hjælp fra VBB’s driftmidler. Dette er opnået med Niels’s store ihærdighed og har faktisk været en stor fornøjelse for os alle. Der har været mange roser til belysningen og kun placeringen på masterne har vært til diskussion. Det positive er så, at det kan vi altid ændre på året efter, så over tid vil vi forhåbentlig kunne gøre alle tilfredse. Den nuværende bestyrelse har besluttet at holde indsamlingskontoen åben, så vi kan få så mange enheder, at det kan være på hver anden lysmast i hovedgaden.
 
En af de nye ting, vi så fik, var julekalenderen, der kan være med til at give et beløb til vore projekter. Den forventer vi også at gennemføre i 2015, dog til en mindre pris og til gengæld håber vi at kunne sælge flere af dem, da vi kan komme tidligere i gang.
 
En god grund til, at de grønne projekter har trukket i langdrag, har været brugsretten over de områder, som der har været planlagt efter. Bl.a. har var noget af ejerskabet flyttet til RS forsyning, så i perioder var i 3 parts aftaler om brugen. I juni kom de sidste aftaler endelig på plads, så vi fik rådighedsretten over dele af primitiv lejrplads og bålsted og kommunens jord øst for Barde bydelen fra 1. oktober. Prisen er så, at vi selv skal vedligeholde områderne med græsslåning m.v. Foråret 2015 bliver så perioden, hvor projekterne skal udføres i praksis. De første markeringspæle er sat i jorden og der er sat gang i aftaler og tilbud. Vi skal helst være færdig i løbet af foråret for at udnytte de tilskud, der er givet til det.
 
Plejehjemmet – det lykkedes!!
Over 2 gange en weekend blev plejehjemmet først lukket og derefter åbnet igen. Tirsdag d. 30. september kl. 8.30 ringede journalister til mig og gav mig chokket og fredag kl. 19.00 holdt vi så borgermøde med hjælp fra mange i byen. Der skulle handles hurtig. Det gav en udsættelse og med 2,5 måneders pres lykkedes det at flytte nogle af politikernes stemmer, så der igen over en weekend kunne findes en alternativ, en for politikerne mere spiselig løsning. Men konklusionen er, at det var en særdeles uskøn proces og delvis politisk makværk. Heldigvis støttede vore lokal politikere Vorgod-Barde ældrecenter og det skal Bjarne og Karsten dog have tak for.
Det var dejlig at mærke, at der var opbakning til kampen for plejehjemmets bevarelse fra sognet. Det blev 2,5 seje måneder for Peder Christensen i Fjelstervang og undertegnede og alle dem, der har hjulpet os, for alene var vi heldigvis ikke. Ind imellem kom vi dog til at tvivle på, om der kunne flyttes stemmer.
 Denne gang lykkedes det! - Husk dog på, at vi altid skal være vågne og opmærksomme på det, så Vorgod-Barde vil vedblive med at stå i sin helhed og fortsat udvikle sig som et fantastisk levested for ung og gammel.
 
Året har også vist øget aktivitet i bosætning og mere omskiftelighed. Min påstand det sidste halve år har været, at vi mangler udlejningsboliger. Oven i alt har vi også fået mindst 2 nye virksomheder, bl.a. i den gamle andelskasse bygning.
 
Årets begivenheder.
Året startede godt med en god tilslutning til Nytårsvandreturen, der blev fyldt med små historier og anekdoter og vi endte denne gang hos Henning Andersen med kaffe, æbler og småkager.
 
Tilslutningen til generalforsamlingen var dejlig stor og når der så også var fælles spisning og quiz og kampvalg om posterne kunne det ikke være bedre. Det mix har vi så valgt at gentage.
 
Fastelavn blev i fællesskab med Gert flyttet en uge, så den ikke lå i vinterferien og det blev også en succes – aldrig har der været så mange med til arrangementet – det gentager vi også gerne.
 
Legeplads dag og gør rent dag er der gode dage, der er med til at pynte på byen. Vi ønsker os dog en større tilslutning. Vi har bevidst fravalgt at bruge særlig meget energi på legepladsen på Baunsbjergvej og Klematisvej. Kun lidt oprydning er det blevet til. Der skal vises en større interesse for at bruge pladserne.
En af de gode ting har været samarbejdet med Kompetence centret i Ringkøbing. Det har betydet, at vi har fået opgaver lavet, der ellers ikke vil være gjort. Bl.a. har vi fået plantet forårsløg på skråningen overfor skolen, fået malet på legepladser og ryddet hegn og sti ved primitiv lejrplads.
Der har været diskussion om græsklipning m.v. og desværre har Kommunen strammet reglerne (vi har brokket os), så det kommer ikke til at se så pænt ud som tidligere. Det samme gælder i øvrigt også vintervedligehold, hvor vi bl.a. selv skal klare fortov ved legeplads.
 
Efter nogen snak frem og tilbage lykkedes det også i år at få bannerkunst til byen. Vi holdt en mindre åbning af det med besøg af Modhir Ahmed fra Sverige på en pragtfuld sommerdag, Journalister var klar og der blev taget gode billeder.
I forbindelse med Sportsugen fik vi også lavet en flot bannerkunst af mange medvirkende, der også har været udstillet i Tarm til kulturnatten. Projektet bliver ikke til noget i 2015.
 
Sct. Hans havde igen en god tilslutning til bålet, men det åbne grill kommer der ikke mange til, så det overvejer vi at lukke igen.
 
Børneloppemarked/kræmmerdag var virkelig til diskussion og resultatet blev, at vi nedsatte en gruppe og efter aftale med sportsuge udvalget flyttede vi den til søndag d. 3. august. Vi udvidede arrangementet og inviterede en stribe kræmmere til dagen. Vejret gik os lidt imod men vi opnåede, at der hele eftermiddagen var mennesker omkring staderne. Om det er den rigtige model skal vi have snakket igennem, men kræmmerne syntes generelt, at det var fint og der blev vist også solgt lidt. Vi forventer at prøve igen i 2015.
 
Så blev det endelig advendt – travl efterår med at samle så mange penge ind som mulig, lave julekalender m.v. skulle den nye julebelysning fremvises. Vi havde inviteret julemanden med på hestevogn og det var en stor succes. Flere rundture end forventet og en overfyldt Kirkehus. Det samarbejde med menighedsrådet kan vi ikke klage på. Dog syntes vi, at borgerne forsvandt for hurtig igen – måske grundet pladsmangel eller tidspunktet. Det vil vi gerne høre mere om.
Træer og stjerner strålede på aftenen i al sin glans og det blev rost.
 
Vi har desuden haft en del andre aktiviteter:
Vi har fået lavet 400 stk. VB folder, der fortæller lidt om by og område – er tilgængelig på turistkontorer m.v.
Vi har haft et formandsmøde med de andre foreninger, hvor nogle emner er oppe at vende og vi får nyt om aktiviteter i de forskellige foreninger. Mødet vil blive arrangeret 1 gang om året.
Vi arbejder på at udvikle et koncept for en lokal ambassadør sammen med andre foreninger.
Vi fik igen lavet årets borgerforenings blad.
Vi blev nr. 3 ved ansøgning til vækst prisen på kr. 30.000,- (Rock i Ringkøbing vandt).
Kanoer/kajak har været en del brugt, men det kan dog sagtens være mere.
Velkomstpakke til nye tilflyttere og mange er allerede uddelt.
Der har været flere samtaler med kommunen om Landsbypedeller og frivillighed. Det bliver ikke på den måde, som det oprindelig var planlagt.
Vi fik udvidet cykelparkeringen ved busstoppestedet.
Vi har fået hængt en oversigt op i Genbrugen, hvor man kan tilmelde sig småopgaver og komme med forslag.
 
240 medlemmer er vi i år og fra os skal der lyde et stort tak til alle de mange borgere, der har brugt noget af deres tid på at gøre Vorgod-Barde Attraktiv. En særlig tak til ’det grå guld’, der også i år gerne har stået til rådighed.
Stor tak til vore sponsorer og til kommunen for den støtte, I har givet.
 
Christian Christensen
Formand


Der er ingen filer fundet.
Medlemslogin - borgerforening
Borgerforeningens blad 2018 i PDF format
Borgerforeningens

Sponsorer:



 


 


 

 

 

 

 



 
  • Vorgod-Barde Portalen
  • Spurvevej 10
  • 6920 Videbæk
  • E-mail: admin@vorgod-barde.dk
  • CVR-nummer: 34138273
  • Bankoplysninger: Andelskassen, Skjern, kontonr.: 5997 1038936
  • Sitemap